Lysstyring
Er der mere end bare to eller tre lamper i dit setup, så har du brug for en eller anden form for styring til det. Du kan jo ikke bare sådan rende rundt midt under en forestilling og tænde og slukke på stikkontakten.
DMX controllers giver dig kontrollen over dit lys
Heldigvis kan dit lys styres enten ved hjælp af simple lysmixere, som nærmest minder om en lydmixer, bare til lys. Eller en mere avanceret DMX-controller, hvor du kan opsætte programmer og scenarier for dit lys. Eller endda computerbaseret software, hvor du kan "indspille" lysprogrammer, som kan aktiveres af dig selv, og enten automatisk tilpasse sig musikken, eller skifte scenarier via forudprogrammerede cues. Utroligt meget andet udstyr kan i dag også kobles til DMX controllere, for eksempel røgmaskiner eller hazers/fazers, som jo også er en vigtig del af et seriøst lysshow.
Hvis du har mere end bare et par lamper, og du samtidigt skal stå og være DJ, så har du brug for noget, du enten kan styre dit lys med, eller som kan styre lyset for dig. Lysstyring, eller de såkaldte DMX-controllere, strækker sig lige fra små og store pulte, hvor du kan kontrollere dit lys' indstillinger helt ned til mindste detalje. Til automatisk, computerbaseret software, som kan styre lyssætningen enten helt automatisk i takt med musikken, eller til forudinspillede programmer, hvor du endda kan lægge cues ind på dit lys.